til toppen

du er her: artikler

 

Artikler

 
Index: 
Blomsterfrekvenser i vand
 

eftersommeren 2013

Blomsterfrekvenser i struktureret vand
Alle levende organismer indeholder en frekvens, der er karakteristisk for organismen. Mennesket har en grundfrekvens på ca. 8000 Hz. Alle organer har forskellige frekvenser og f. eks. har nyren en lavere frekvens end hjernen når vi tænker inspireret.
Generelt er der sådan i biologiske systemer, at jo mindre fysisk systemet er, jo højere er frekvensen. Hos en plante, f. eks. en hybenrose, vil det betyde at den laveste frekvens findes i grenen, og frekvensen stiger så op gennem planten til stængler og blade, og når sit maximum i den ubestøvede nys udsprungne rosenblomst. Her er frekvensen over 20.000 Hz.
Vand er en del af alt biologisk liv, og derfor kan vand kommunikere alle de frekvenser der findes i den vilde natur, og således også i de ubestøvede roser.
I det øjeblik blomsten bliver bestøvet, falder frekvensen fordi blomsten nu bliver mere fysisk og begynder at udvikle frøanlæg. De samme forhold gør sig gældende hos mennesket. Her findes de højeste frekvenser i mandens sæd og kvindens ubefrugtede æg. Når ægget bliver befrugtet falder frekvensen, da den bruges til at opbygge nyt liv.
Når noget skal vedligeholdes eller ændres i vores biologiske krop, sker det lettest ved høje frekvenser. Det er heldigvis sådan, at biologiske systemer genbruges hvis de fungerer godt. Derfor har vi mennesker stor gavn af at bruge de høje blomsterfrekvenser på over 20.000 Hz, for at forbedre eller ændre forhold i vores 8.000 Hz krop.
Frekvenserne kan bruges til svækkede organer under sygdom, men er også fremragende til at ændre spejlneuroner i vores mentale liv. Spejlneuroner er indgroede reaktionsmønstre i vores mentale system og ophavet til dem fortaber sig tit i det uvisse. Hvis de ubehagelige reaktionsmønstre optræder ved en frekvens på f. eks. 6.000 Hz, kan overmatching med en høj blomsterfrekvens give det biologiske system ressourcer til at korrigere et uheldigt signalsystem, der ellers ikke ville have mulighed for at regulere sig selv.
Fordelen ved at bruge højfrekvent vand, er at vandet tilfører mere strøm til kroppen. Der hvor der er fejl i vores biologiske system, er der støj på forbindelsen. Forbindelsen knaser lidt fordi det elektriske kredsløb er i uorden. Tilførsel af mere strøm vil ofte bevirke, at det biologiske system får ”kræfter” til at få forbindelserne i orden igen.
Opskriften på højfrekvent rosenvand:
Følg illustrationerne i panelet til venstre - hold musen over billeder - klik evt. på billedet for en større visning.
De ubestøvede roser plukkes forsigtigt om morgenen, og kommes i en glasbeholder med låg.
Undgå at pille for meget med blomsterne og klip dem forsigtigt lige under knoppen, før de første blade.
Filtrer det vand som skal bruges til udtræk af frekvensen i et kulfilter. Kulfilteret er ikke obligatorisk i sig selv - enhver form for rensning af vandet vil befordre processen. Osmoseanlæg anbefales som de mest effektive.
Strukturer derefter vandet ca. 25 gange i krystalæggene, eller anvend som nedenfor beskrevet grydeske og boremaskine,
Kom vandet i en glasskål (Om muligt en fladbundet krystalskål) og placer vandet i fuld sol på græsplænen, eller en god plet i naturen. Det er bedst mellem 12:00 og 15:00 hvor solen står højt på himlen.  Kom forsigtigt blomsterne i vandet så de flyder som åkander.
Lad blomsterne ligge i ca. 2 timer, og bemærk hvordan blomsterne åbner sig på ca ½ time. Fjern forsigtigt blomsterne igen og undgå at blomsterstøv (pollen) og andet biologisk materiale kommer i vandet.
Filtrer blomstervandet gennem et kaffefilter.
Gentag de 25 ture i glasæggene og bemærk de tusindvis af bittesmå bobler i vandet.
Hæld det strukturerede vand med blomsterfrekvenser direkte ned i en isterningepose og anbring det straks i fryseren. Vandet kan godt klare den kritiske nedfrysning i fryserens dårlige felter, uden at det mister sin energi. Når det først er frosset, sker der intet biologisk forbrug af frekvenserne. Så på trods af naturen – her er fryseren bedst.
Selv om  vi hele tiden bestræber os på at arbejde indenfor naturprincipperne, anser vi ikke gode pragmatiske alternative løsninger som alvorlige naturstridige kompromisser. Anvendelse af fryser er et eksempel på en rigtig god løsning. Vi høster og nedfryser til hele årets forbrug af blomsterfrekvenser i de uger i maj-juni hvor rynket rose/ hunderosen/hybenrosen blomstrer, og vi har ikke over tid kunnet registrere et væsentligt fald i blomsterfrekvensens styrke.
En anden pragmatisk løsning omfatter en 100 W infrarød lampe. Da vi ikke kan regne med at solen lige skinner den dag vi har tid til at høste de ubestøvede roser, eller vi måske bor i et bymiljø hvor det ikke er lige til at sætte en skål med struktureret vand og roser ud, kan der bruges infrarødt lys. Det er hovedsagelig varmen der bevirker at blomstens frekvens udtrækkes i vandet. De infrarøde lamper kan købes for få hundrede kroner - og en lampe med en 100 W pære er rigeligt. Placer lampen en halv meter over skålen med vand og blomster og lad den stå et par timer, og følg ellers anvisningen til resten af processen. Vær forsigtig - selv små stænk vand på den varme pære kan få den til at springe.
En tredje pragmatisk løsning omfatter en grydeske og en boremaskine:
Hvis du ikke har vand som er struktureret ved håndrøring, glasæg eller et mekanisk røreanlæg, så køb en lige trægrydeske på ca. 35 cm, og sæt den som et bor i din boremaskine. Køb ligeledes et sylteglas på 3 liter og øv dig i at lave en vedvarende vandspiral i glasset, under så stor hastighed som muligt. Øv dig lidt. Det er meget fascinerende og nemt. Brug træske og glas i ca. 5 minutter, de to steder vi bruger glasæg i opskriften på det højfrekvente blomstervand.  Grydeske-tricket kan ikke erstatte vand som er struktureret ved håndrøring eller ved brug af glasæggene,  men er en acceptabel løsning.

Dosering:
Tilsæt ved røring af 60 l i tønde 4 - 8 maxi-isterninger.
Doser  1 - 2 isterninger (maxi-isterninger), til en liter vand til læskedrik.  Potenser det op i vandet med dobbeltæggene eller ved hjælp af boremaskinen og træ-grydeskeen (ca. 5 min.). ½ - 1 liter af det potenserede vand dagligt er rigeligt som supplement til det daglige vandindtag."
 

til toppen

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Rynket Rose er en nyttig plante, der har været anvendt til mange formål. De store, saftige og røde hyben er meget velegnede til marmelade, heraf også kaldenavnet Hybenrose.

Hyben indeholder ca. fem gange så meget c-vitamin som citrusfrugterne. Den har haft mange kommercielle anvendelser: udvinding af duftstoffer og farvestoffer, til lægemidler og vitaminpræparater ligesom man har isoleret gener, der medfører resistens overfor plantesygdomme.
Den har også været anvendt i forædlingsarbejdet med haveroser, hvor man har søgt at udnytte dens æstetiske og hårdføre egenskaber."

Beskyt den vilde flora langs kysterne


Træk elastikker over skålens åbning, det gør det lettere at placere roserne, så de kun lige berører vandoverfladen.


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

vandrøring.dk

vandrøring - rørende enkelt

opskrift på helsevand

 

Forside     Vandets kredsløb, natur og egenskaber     Vandrøring     Molekylestruktur     Lys og farver     Magnetfelter     Spiralbevægelser     Helbred  

Drik vand mod alm. sygdomme     Tænketank     Referencer og links m.m.     Nyt     Kontakt     Artikler

 

artikler